Brugerdreven innovation

LEGO har gjort det i flere år og tjener gode penge. Middelfart Sparekasse gør det og får tilfredse kunder. Horsens Kommune gør det og gør en positiv forskel for borgerne. I det hele taget arbejder stadig flere med Brugerdreven Innovation.

Brugerdreven Innovation handler kort fortalt om at forstå dybden i brugernes reelle behov. Det sker gennem observationer af adfærd, der leder til nye indsigter i menneskers adfærdsmønstre. Denne indsigt omsættes med en systematisk innovationsproces til nye bæredygtige forretningskoncepter til gavn for virksomheden. Brugerdreven Innovation tilbyder dermed en systematisk tilgang til virksomhedens arbejde med innovation.

Lær at arbejde med brugerdreven innovation, og tjen gode penge.

Hvad er brugerdreven innovation?
Det er for eksempel brugerdreven innovation, når antropologer studerer børns leg og opnår ny viden, der bruges til udvikling af produkter eller indretning af legearealer. Eller når designere og ingeniører afprøver produkter eller ydelser sammen med de tiltænke brugere og afdækker viden, de i fællesskab kan bruge til at nytænke mobiltelefoner, svejseapparater, hospitalsfaciliteter, offentlige kontorer og meget andet.

En anden form for brugerdreven innovation er, når virksomheder og institutioner inddrager deres mest avancerede brugere af eksempelvis computerspil, biler eller hjælpemiddeludstyr i udviklingsprocessen, og ved hjælp af dem bliver i stand til at udvikle produkter, der er på forkant med udviklingen.

Innovation
Innovationer, der på den måde tager afsæt i brugernes erkendte og ikke-erkendte behov, er mere træfsikre og har større chancer for opnå kommerciel succes og øget tilfredshed blandt brugerne, netop fordi de er målrettet reelle behov.

Innovationscyklus
Enhver teknologi har sin naturlige innovationscyklus. I begyndelsen af en given teknologi er det ofte forskning, som driver innovationen. Senere overtager den prisdrevne innovation, hvor det handler om at skabe konkurrere på prisen. I den seneste fase af en given teknologi kan brugerne være med til at give teknologien nye anvendelsesmuligheder.

Mange private virksomheder og offentlige organisationer har i årevis arbejdet med brugerinvolvering i form af markedsanalyser, fokusgrupper, lead users etc. Det fungerer fint, så længe der handler om brugernes erkendte behov. Så snart vi bevæger os over i de ikke-erkendte behov viser brugerdreven innovation sin styrke. Her er metoder fra Etnografi og Participatory Design ofte anvendt.

Etnografi kan hjælpe virksomheder og organisationer til at identificere brugernes uindfriede behov før - og bedre end - konkurrenterne.

Metoder inden for innovation
Mens gængs antropologi lægger vægt på fordybelsen, er der i forbindelse med innovationsarbejdet udviklet en lang række forskellige ”hurtige” metoder. Blandt de mest anvendte værktøjer kan nævnes fotodagbøger og skrevne dagbøger, forskellige former for onsite-observationer, studier af brugen af objekter i brugernes hjem samt personlige dybdeinterviews med brugere.

Resultaterne bearbejdes efterfølgende typisk af projektteams på workshops og ved brug af software, så man kan genkende mønstre i materialet. Herefter sammenfattes materialet i innovationsanbefalinger, som efterfølgende kan danne baggrund for virksomheders og organisationers nye innovationer.

Participatory Design
Participatory Design har rødder tilbage til den forskning i IT- relaterede usability-studier og i den stigende automatisering af faglært arbejde, der foregik i Skandinavien allerede tilbage i de tidlige 1970ere.

Arbejdet resulterede i en række metoder til involvering af brugere som “co-designere” hovedsagelig i forbindelse med IT-produktudviklingsaktiviteter. Dette skulle i sidste ende føre til forbedring af slutbrugernes arbejdsvilkår og muligheder for videreudvikling af deres færdigheder samt større selvbestemmelse over eget arbejde.

Participatory Design er fokus generelt rettet mod metoder til aktiv involvering af brugere som co-designere i udviklingsprocesser. Disciplinen drager nytte af denne viden om brugere og brugsmiljø samt af viden om design af nye teknologier, produkter, services og organisationer.

Participatory Innovation
I den relative nye disciplin Participatory Innovation er fokus udvidet til også at omfatte virksomheders forretningsmæssige udfordringer og præmisser.

Participatory Innovation tager udgangspunkt i det forhold, at selv om innovation næsten altid indeholder en eller anden form for design, er designet i sig selv langt fra altid nøglen til succes i et innovationsprojekt. Designet er et delresultat af en innovationsproces, hvor “designet” af forretningsmodellen - f.eks. det nye initiativs forventede bidrag til indtjening - er ligeså vigtigt.

Et afgørende afsæt for Participatory Innovation er et tæt tværfagligt samarbejde mellem de forskellige faggrupper i innovationsprocessen - brugere, design-antropologer, sociologer, industrielle designere, interaktionsdesignere, ingeniører, økonomer samt mennesker, der er beskæftiget med marketing og Innovation Management.

Som udgangspunkt er ingen Participatory Design- eller Participatory Innovation-projekter og -processer ens. Projektpræmisser som ressourcer, kompetencer, tid, personlige relationer, organisering, bevågenhed osv. varierer fra projekt til projekt. Tidligere brugte metoder skal derfor tilpasses nye forhold. Nogle af de grundlæggende kompetencer og færdigheder inden for Participatory-disciplinerne er dog: Design-antropologi, brugerinvolvering, procesplanlægning/facilitering, visualisering/modellering, forretningsudvikling og modellering, konceptudvikling, organisationsudvikling og forandringsledelse.

Oversigt over faser og metoder
Erhvervs- og Byggestyrelsen har samlet 30 metoder og værktøjer til innovation, som et resultat af en kortlægning af 62 innovationsprojekters anvendte innovationsmetoder under 'Program for Brugerdreven Innovation”, som varmt kan anbefales.

---

Hjælp os med at sprede budskabet! Del med dine venner på fx Facebook: