IBC Kurser
Forsiden Lars Hauge

Lederuddannelser, LEAN, Six Sigma og Innovation

Kursus gav mindre stress i hverdagen

Lars Hauge havde svært ved at omstille sig, da han skiftede job fra montør til projektleder hos KM Telecom. Et kursus i grundlæggende ledelse blev en stor hjælp i processen - og har givet ham et mere harmonisk arbejdsliv.

Da ledelsen hos KM Telecom A/S foreslog Lars Hauge og et par hans kolleger et kursus i grundlæggende ledelse, var Lars med på ideen med det samme.

- De synes, vi manglede uddannelse. Og det kunne jeg kun give dem ret i. Jeg syntes, at jeg savnede nogle værktøjer i forbindelse med mit arbejde. Det var svært at omstille sig fra at være montør til at være leder af montørerne. Alt var nyt, fortæller den 38-årige projektleder.

Lars Hauge, KM Telecom
Han er oprindelig udlært smed, men arbejdede derefteri mange år som telemontør, indtil han ville  prøve noget nyt og blev ansat som projektleder hos installationsvirksomheden i Fredericia.

- Jeg havde ikke siddet på en kontorstol i 20 år, så det hele var meget nyt, fortæller Lars Hauge.

Der skal så lidt til
Kurset på IBC i grundlæggende ledelse kom derfor som kaldet for Lars Hauge, der blandt andet lærte at strukturere og effektivisere arbejdsopgaverne bedre.

- Jeg har fundet ud af, at der sommetider skal så lidt til for at ændre tingene. For eksempel er montørerne begyndt at udfylde måleskemaer elektronisk. I stedet for at skrive sedler i hånden, som de giver til mig, der så skal lægge informationerne ind på en computer. Det er meget lettere end før, og det skulle vi have gjort for længe siden, ler Lars Hauge og fortsætter:

- Det betyder meget, at jeg har lært at effektivisere både montørernes og mit eget arbejde. Før kunne jeg godt sidde og kigge på min computer i otte en halv time om dagen og køre hjem med hovedpine. I dag mærker jeg mindre stress og mere tid i hverdagen.

Lettere kommunikation
Bedre kommunikation med  montørgruppen er også en frugt, Lars Hauge har høstet af kurset.

- Det er vigtigt at huske på, hvordan man får tingene formidlet, så modtagerne forstår budskabet i eksempelvis en arbejdsbeskrivelse. Før kunne jeg bruge meget tid på at tænke over, hvordan jeg skulle komme ud med mine budskaber. Den del er blevet lettere. Kommunikation er meget væsentlig, fastslår Lars Hauge, der også mener, at kurset helt basalt har flyttet ham selv og hans rolle hos KM Telecom.

- Fra at være montør og have en indstilling som montør, har jeg fået en indstilling som leder. Jeg er blevet bedre til at følge op, få lavet opgaver med det samme, så de ikke hober sig op på skrivebordet og at acceptere, at andre udfører arbejdet ude i marken, konkluderer Lars Hauge, der tror, at kurset er en fordel, hvis han en dag skulle finde sig et nyt job. - Det kan helt klart givet et skub i den rigtige retning.

Læs mere om Grundlæggende Lederuddannelse



Hjælp os med at sprede budskabet! Del med dine venner på fx Facebook:
 
 

Vælg selv dit uddannelseniveau

Uddannelsesniveau_130x110Hos os bestemmer du selv, hvor meget tid, du vil investere i din uddannelse. Uddannelsen skal passe ind i dit arbejds- og fritidsliv. Orientér dig via kursus-oversigten, og vælg.

Læs mere: Kursusoversigt

Copingstrategier

Arne-2-2---DSC 0566 130x110Grib chancen, og deltag på dette eksklusive to-dages kursus med Arne Nielsson som underviser.
Fordyb dig i den kognitive verden, og bliv din egen bedste ven.

Læs mere: Copingstrategier, der gør en forskel

Lederuddannelser 2012

Katalog_109x150Hvad kan vi gøre for dig?
Find din uddannelse blandt årets udbud:

Ledelse | Innovation | LEAN
Six Sigma | Coaching
Virksomhedsforløb

Læs mere: Katalog 2012